Skotland 2024

0 Tirsdag den 12. juli: Taarbæk-The Kelpies

Dagen begyndte fint, rejsen var bøvlet, men aftenen var strålende.

Vi havde sovet godt og længe med alting klart.Vi ville være i rigtig god tid for at klare en eventuel langtrukken paskontrol (!). Pia hentede os 10.30, flyafgang (planlagt) 13.40. Reel afgang 15.00, så vi e-mailede Roadsurfer om forsinkelsen. Vi modtog svaret i Edinburgh Lufthavn:  No Problem! Endnu en idiotisk paskontrol.

Sad på D og F række 9, snedigt valg, der var ingen imellem os, selvom flyet var godt besat.

Det var ikke let  for taxachaufføren at finde frem. Ad veje, som ikke fandtes på min Google. Vi kom i en lille kø ved udleveringen, som derudover gik hurtigt fordi vi var erfarne california´ere. Vores mand anbefalede os en plads nær The Kelpies. 

Det var et rigtig heldigt forslag. Opdagede vi da vi udslidte og trætte efter middag med forhindringer og møjsommelig opredning og indretning, besluttede os for en aftentur for at kikke på krikkerne i den sene aftensol. Det var en meget seværdig seværdighed. Med en spændende historie knyttet til kanalen, som forbinder Clyde og Forth fjordene og i gamle dage muliggjorde sejlads fra Glasgow til Edinburgh.

Alt er godt, bortset fra at gassen ikke virker. Så vi måtte opgive to tærter som vi havde købt på vejen i et lille supermarked.

Jeg sov inden 23 og ved ikke hvornår Stina faldt i søvn. Hun havde problemer med en lampe i et skab, som hun ikke kunne få slukket.

1 Lørdag den 13. juli. The Kelpies.

Hviledag. Nogle af de øvrige californianister kommer med varmt vand til os, jeg har om aftenen været rundt for at høre om hjælp til gassen.

Cafeen med en gratis kaffe, dagbogsstart. Halskludekøb i fine skotske tekstiler.  De kommer os til meget nytte i de kommende kolde nætter.

Kort tur til Falkirk Wheel. Ingen gode pladser, men mulighed for vandpåfyldning. Ny plan: vi kører tilbage til Kelpies og parkerer der sammen med familien. Så kan vi tage the Wheel  i morgen i forbifarten. Planen bliver godkendt med den modifikation at vi køber ind til aftensmad. Vi har en hyggelig tur på landet med indkøb i landlige butikker (fx en lille TESCO og en altmuligbutik (der har den EU/UK adaptor vi mangler).

Så holder vi os i øvrigt bare opdateret via Maps og Messenger om familiens færd mod nord, her under et timelangt trafikpåtvunget stop og et frivilligt stop i (!) TESCO. Vi hygger og venter. Nu er de her om et par minutter.

De får lov at parkere lige ved siden af os, dog bliver det ikke med dørene i front med hinanden. Tilpas tid til GT.

Vi står for at stege og servere krebinetter.

Storm og jeg tager en tur langs kanalen til hestene. Jeg fortæller om Achilleus, hans bedrifter og sårbarheder, foranlediget af mine egne problemer med hælen.

Solnedgangstur for alle til hestene som kan nydes i en formidabel solnedgang.

2 søndag den 14. juli. Falkirk - Loch Lomond

Den korte tur til Falkirk. Ser et par opture, studerer og diskuterer mekanismerne. En  lidt kedelig tur til Glasgow med besøg (inkl parkering) på Science center. Det er Storms forslag og vi har alle stor fornøjelse med det.

Egenltlig skulle vi have natteparkeret her, men det er for kedeligt og vi har rigelig kræfter til at forsøge at få en plads ved Loch Lomond. Vi har udset os en god åarkeringsplads ned til søen, men den er forbeholdt bådophaling. En flink parkeringsmand giver venlige og omhyggelige råd om hvad vi kan gøre. Det bliver til en campingplads lige i nærheden. Den er fin med alle faciliteter. Der skal skaffes rødvin. Det klarer Storm og jeg på en lille march til nærmeste (mini-)supermarked.  Vi holder ved en lille å og ved siden af et fransk par med to børn.

3 mandag den 15. juli. Loch Lomond - Oban.

Fantastisk flot tur op langs Loch Lomond ad en vej tæt på søen, med stop og fødderne i vand. Og mere endnu. Ankommer til frokosttid til Tesco i Oban. Bytur med fish and chips, ikke ved vores gamle sted, som ikke har det på menuen. Vi får at vide at den gamle ejer i de gule støvler i mellemtiden er "passed away". Men der er andre i gule støvler, part of the uniform. I baggrunden (enerverende) sækkepibemusik. Is, herunder blå is, Clipper round the world er nået til Oban, som næstsidste station.

Tilbage må vi skifte parkeringsplads for at undgå at få bøder.

Vi spiser hver for sig, for os bliver det madder.

Planen for i morgen er at køre mig til Ben Nevis for bestigning, mens de andre kører til Mallaig. Senere opgiver jeg med skuffelse planen, da der stadig er vrøvl med akillesscenen, og planerne revideres.

4 Tirsdag den 16, juli. Oban - Mallaig. 

Jeg havde alledrede i aftes aflyst planen om Ben Nevis og vi havde aftalt at køre til Mallaig uden at komme gennem Fort William, men i stedet tage Corran færgen og snørkle rundt langs kysten. Det krævede en genbekræftning. Vi aftalter at køre hver for sig og mødes ved færgen, fordi Storm havde et ærinde i en butik. Stina og jeg gjorde holdt under en af broerne (Creagan Bridge) og jeg fik en lille gåtur til et bobils sted og sludrede med en gubbe, som hvert år kom der for en tre ugers tid, ham og konen.

Der var ventetid ved færgen pga brændstofpåfyldning. Så gik det ellers i slyng slang og op og ned med ophold i Strontian, hvor der er en fin altmuligbutik og en hyggelig kaffebar med kage. Vi havde udset os en plads lidt før Mallaig. Duede ikke, men ved næste hjørne var der en parkeringsplads med (halvlang) adgang til stranden. Men nattesæde var ikke i orden, så videre til den næste med helt nødvendige faciliteter, glimrende.

5 Onsdag den 17. juli. Mallaig-Camus Croise (Skye)

Der er kun kort til Mallaig, og parkering med udsigt til sporene. Indkøb, Cafe og brugtbogs butik (Storm og jeg). På cafeen mødte vi det danske par Henning og Catrine som vi havde meget at snakke om, fx slagteriet i Fjerritslev, fordi han var mejeriingeniør, med mange år i Arla og nu i brintenergi. Møder også et par, hvor han kan tale dansk, de er på vej til Rom hvad der imponerer os. De skal imidlertid bare med færgen til Rum, en lille ø ved Skye.

Fish and chips, god kvalitet. Toget ankommer til tiden. Vi får forklaret hvordan de får lokomotivet hen i den anden ende af toget, fire stærke mænd tager fat og bærer det på plads

Hviletid indtil færgen går kl 16.00. Mod Armadale og derefter en halv times kørsel til vores udvalgte nattesæde, parkering med alle faciliteter plus en formidabel udsigt over bakker og hav. Og vi har det hele for os selv. Der bades flittigt.

I nærheden er der en lille hyggelig havn med destilleri (gin), galleri og hotelpub,

Jeg tager en lille vandre/løbetur detil gennem sindsrivende landskaber og  kommer gennem hle rækken, inklusive en Lagavulin. Lige inden endnu en gang regn.

Familien har alvorlige problemer med strømforsyningen, køleskabet strejker igen. I morgen må de telefonere til selskabet. Vi regner på den dystre mulighed at måtte køre tilbage til Edinburgh for at få det ordnet.

7 Fredag den 19. juli. Portree-Ardelve

Der er dømt distillerier, tre styk.

Men først går turen nordpå for at jage fodaftryk af dinosaurier. Der er jo flot forbi Old Man of Stor. Vi finder til vores begejstring mindst fem aftryk.

Udsigtspost med en lille vandring og en kaffevogn.

Destilleriet i Portree skippes og vi sigter mod Broadford. Efter en lille lunnch (for Stina o mig med en kantarelmadder er der prøvesmagning af Gin hos en lidt kedelig fremviser i Skyebridge Destilleri. Men selve smagningen var interessant og der blev da også købt et par små flasker.

Vi stiler mod destilleriet i Kyle of Lochhalsh, men det bliver bare til lidt indkøb i Tesco.

Nattesæde på campingplace i Ardelve med udsigt til slottet i Dorni og kort afstand til bager og pizza. Front mod fjorden. Kælne høns i haven, strøm og alle faciliteter.

Frisk før-aftensmad-tur (mig) til ruinen i et vindue i regnvejret. Bageren har desværre lukket da jeg kommer tilbage.

Det både regner os blæser. Vi kan se nogle af teltliggerne kæmpe med at slå en ekstraskærm op, med stor tålmodighed men mindre succes. De skal også skaffe plads til deres hund. Det hele er måske en smule patetisk.

8 Lørdag den 20. juli. Ardelve-Fort William.

En flot tur gennem nye landskaber. Bjergene rejser sig højt på begge sider, med toppen oppe i skyerne. Det kræver mange stop til udnyttelse af fotochancerne.Vi køber ind i et indkøbscenter i den nordlige udkant af Fort William og så tilbage, hen til den servicerede parkering ved Gondolcentret. Fine toiletfaciliteter (da vi har fundet dem en lille march væk). Vi når den sidste gondol og da vi ankommer til toppen bliver alt dækket i tåge. Farvel til udsigten, som dog kommmer delvis tilbage. Kaffepause mens jeg tager marchen til et udpeget udsigtssunkt, hvorfra jeg når sikkert tilbage inden sidste gondol ned. Stina og jeg frekventerer kaffebaren et par gange. En enkelt laphroigh.

Ved siden af os på pladsen er der en familie i tre generationer i to biler. De griller og hygger sig, selvom det regner. På vores anden side er en ung mand i et meget lille telt. Vi har givet ham lov at blive, selvom det er vores område; der har været rod med at forstå pladsetildelingerne og vi har selv måttet flytte.

Dejligt aftenbad.

9 Søndag den 21. juli. Fort William-Inverness

Der bliver tanket i Invergarry.

Der er bestilt tid til havsejlads på Loch Ness, dyrt men alle pengene værd. En vittig, vidende og velformuleret guide. Vi ser både uhyret og de geder som er efterkommere af dem som blev sluppet fri da folk emigrerede som følge af de voldsomme forfølgelser efter jakobiopstanden.

Inden da havde vi alle kunnet nyde snedslusningen fra bordene og cafeerne langs slusens 6 trin. Kun afbrudt af beskedne byger.

Der er ikke chance for at se Urghart, hverken ved slottets egen parkerin eller vejparkeringen fra det fjerne. Parkering ved lille Tesco i Inverness. Vandring til Victorian Market, lidt kedelig. Natparkering ved store TESCO, som vi kender fra 2015. Der er meget fine toilet faciliteter og så er butikken gigantisk.

10 Mandag den 22. juli. Inverness-Fraserburgh

Vi deler op. Storm kører med Stina, de vil til den lille fiskerby Nairn, hvor der er en hel del genbrugsforretninger. Vi andre tager Culodden og bliver vist rundt på slagmarkerne. Guiden understreger stærkt at det ikke var en krig mellem Skotland og England eller mellem katolikker og protestanter, men en borgerkrig mellem tilhængere af to grene af de engleske konger. Letforståelig, hurtig og koncis. Men det førte til en kraftig undertrykkelse af de besejrede, jakobitterne, som i stort tal udvandrede. Og gælisk blev undertrykt.

Vi mødtes alle i Nairn, hvor Stina og jeg tog en frokost på en lille havnebar, med lidt rigelig bacon.

Da chauførerne var ved at være trætte ledte vi efter et pause sted, og fandt endelig ned til en lille havn i Findochty, hvor vi fik en god pause.

Vi havde håbet at finde en plads på havnen i Fraserbergh, men der var ikke nogen muligheder der, så det blev campingpladsen, med fin udsigt til en stor strand med tidevand og fugleliv. Og gode badeforhold. Vi holdt parkeret langs med stranden, tværs på familien. Jeg fik mig en strandtur på en ebbestrand fulgt af bytur til havnen og centrum og circus, som var ved at pakke sammen.

11 Tirsdag den 23. juli. Fraserburgh - Aberdeen.

Der er et turforslag, som omfatter et par fyrtårne og et slot, med endestation i Aberdeen.

Familien er tidligt af sted. Vi tager en rolig morgen med morgenbad, morgenmad og sågar turens første barbering.

Vi tager de små veje helt ude ved kysten. En autentisk, velordnet (forhenværende?) fiskerhavn, Inverallochy.

Så springer vi fyret i Petersburgh over og nøjes med det i Boddam. Med en god lille pause og flotte billeder af fyret. Slottet dropper vi også og går direkte mod esplanaden i Aberdeen, hvor familien allerede har fundet en god plads og tager os med til kaffe i en dertil indrettet gammel dobbeltdækker.

Spadseretur til den gamle, idylliske fiskerby, Fittie. Hilser på de lokale. Der er en fin og anbefalet fiskerestaurant, The Silver Darling, der dog ikke har åben for reserveringer, da vi passerer. Ellers, Vi får den nemlig anbefalet via Facebook af Helge A, som har en fortid i byen.

Der bliver tid til en rask løbetur (inklusive en Laphroigh) ind til centrum af den flotte gamle by.

Der er gang i the Bangkok Lady Boys med stort lydtryk.

12 Onsdag den 24. juli. Aberdeen-Arbroath

Familien er tidligt af sted. Mødestedet aftalt til en parkeringsplads ved havnen nord for Arbroath.

Vi fortsætter successen med de små havne. Denne gang Stonehaven. Totalt bingo. Stina noterer at der står en mand, som kunne ligne en fisker. Og det er han. Men han har ikke fisk, kun shellfish. Fire hummere for 40 pund. Og i tilgift et par krabber. Eneste skår i lykken er at jeg snubler og får et par slemme hudsår på knæet. Men med bilens nødhjælpskasse klarer Stina skærene med en flot forbinding.

Vi får aftalt at mødes i den den lille havn i Gourdon, hvor der er en rost fiskerestaurant. Vi vælger dog den lidt folkelige restaurant lige ved siden af, hvor vi spiser frokost. Jeg får panerede pølser med baked beans. Så har jeg prøvet det. De andre får fish and chips og lignende.

Vi kører videre hver for sig. Vi leder forgæves efter havnen i Montrose, som er på begge sider af floden Elsk. Det bliver sydhavnen og vi får en kop kaffe på en fjern, skummel vej.

Næste møde er TESCO i Arbroath. Familien har allerede klaret indkøbene, brød og vin  til hummerne.

I nordkanten af byen er der en vej langs kysten med massevis af parkering langs siden og en toiletbygning. Det er nemlig startpunktet for en berømmet sti langs overkanten af en flot klippeskrænt. Der kommer mange som vil prøve den. Jeg tager den (halvvejs af hensyn til såret).

Vi starter med at parkere i nærheden af toilethuset, men vi må flytte for at kunne overnatte. På den anden side af parkeringspladsen er der en enorm plæne. Her er der millioner af hundeluftere. Bagved os er der et camperpar, der er meget store, manden helt specielt stor, som ikke laver meget andet end at kaste pind til deres hund. Foran har en gruppe piger deres sjov med vin og en hund der henter kastede pinde meget akrobatisk, den giver den et lille puf op i luften før den lander. Langs stranden vrimler det med kondiløbere.

Græsplænen er desuden helt ideel til forberedelse af hummerne til festmiddagen, som i øvrigt bliver afslutningsmiddag, fordi vi i morgen kører hver vores vej, familien mod syd og vi mod nord tilbage til højlandet.

13 Torsdag den 25. Arbroath-Banchory

De er afsted tidligt.

Lidt i 9 kører vi gennem byen, som er en fin oplevelse. Vi noterer i forbifarten, at der er en fiskehandel, som er ved at gøre klar til at åbne og de siger at vi kan komme tilbage om et øjeblik. Der skal også lige parkeres. Vi køber røget laks og en kæmpe tunskive, og får som ekstraoplevelse en rundvisning i røgeriet, hvor røgemester stolt viser frem. Morgemad, lidt speciel, på en moderne restaurant: tærter med syltetøj og flødeskum. Vi fik ikke læst/forstået menuen ordentlig. Men flink og gentlemanagtig betjening.

Der er kort vej hen til museet som er viet historien om fyret langt ude i bugten. Museet findes i det signaltårn, som kommunikerede vha morse med fyret og rummede de fire fyrmestres familier. Interessant udstilling om bygningen af fyret på en klippeø, som forsvandt ved ebbe. Enormt venlig og velformuleret guide.

Vi lader os friste af skiltene til destilleriet Fetterchairn, med gode smagsprøver og forklaring og et lille indkøb til 49 pund.

Næste stop er en trestjernet parkeringsplads på en top med en helt forrygende udsigt.  Jeg får et snak med et ældre skotsk par, som har slået sig ned her (dog ikke for natten). De lærer mig at rulle på r i Fetterchairn (ellers forstår de ikke hvad jeg siger). De er ikke særlig skeptiske over for Brexit. Det synes de ikke er noget stort problem, Jeg fortæller dem om vores brækfornemmelser ved paskontrollen uden at gøre indtryk på dem.

Vi lader det blive en kort køredag og  snupper campingpladsen i Banchory, fin plads lige ved servicebygningen, som har bad og vaskemulighed og en perfekt placering med egen plæne og vand og el og et lille bænke/bord arrangement.

Jeg tager en bytur for at skaffe grøntsager, men når også lige en Laphroigh, trække pund i automaten, købe papirrulle og næsespray til den forkølelse jeg har raget til mig. Grøntsagerne købes i den meget lille slagterbutik. Og jeg aftaler med frisøren at komme tilbage til en klipning i morgen for at få det til den rigtige pris.

Tunbøffen er skøn, vi kan gemme lidt til imorgen.

14 Fredag den 26. juli. Banchory-Grantown

Rolig afgang med bad og det hele.

Flot tur mest langs sydsiden af Spey, kaffeophold i Ballater, op over højderne nær Balmoral. Ikke ad den gamle militær vej vi kørte sidst med visse problemer og svimlende udsigt. Vi noterer da også da vi kommer til udløbet af den, at den er afspærret. Udsigterne er stadig svimlende og vi føler os bekræftede i valget at være taget tilbage til højlandet.

Den af Park4Night anbefalede parkeringsplads i centrum af Grantown er ideel, med adgang til toilet og helt rolig, men derudover ingen faciliteter.

Vi genbesøger the Wee Puffin og får kaffe. Handler i COOP.

Der er jo tun tilbage og den mixes med hvad vi ellers har i reserverne.

15 Lørdag den 27. juli. Grantown-Linnhe Marina.

Vi skal til Cairngorm, og så skal turen ikke være for lang det er dagens program. Det sidste kan vi ikke holde.

Af sted uden morgenmad. Vi finder et perfekt sted ved Nethy Bridge. Vi parkerer foran Visitor Center med fint toilet, og vi kommer i kontakt med en del folk, herunder en ældre herre som er ude for at løbe. Han kan fortælle en masse om historien bag broen og den lille by som voksede op omkring den. Baggrunden var tømmerflådning, så længe det var moderne. En forbipasserende dame påstår at hun ville have sluttet sig til os, hvis hun havde haft tid. Det er åbenbart oplagt at vi hygger os. Der er en del leben og en lille butik, hvor vi kan købe brød til kaffen. Og solen skinner fra en skyfri himmel.

Der er ikke meget genkendelse af Boat of Garten, som var vores første station på rejsen i 2015. Der er ikke længere plads til campingvogne, der er kun halvpermanente mobile homes.

På vej til Cairngorm kan vi konstatere, hvor godt tilfredse vi er med at se højlandet igen, den samme gispende indtagelse af udsigterne.

Mens Stina får en kaffe i restauranten på Cairngorm tager jeg turen op mod toppen. Det første stykke har jeg følgeskab af en midaldrende mand, som dog vender om pga knæproblemer. Det er hårdere end jeg har regnet med, flere pustepauser, som dog giver mulighed for fotorapportering.

Opturen er 887 m lang og fører 203 meter op, altså en stignig på 23 %.

Efter en afslappende pause i bilen med studier og nydelse af udsigten fra parkeringspladsen går det videre på hvad vi forventer skal blive en kort tur. En parkeringsplads langs Laggan søen er en mulighed, som vi overvejer. 

Men da vi er fremme er vi ikke rigtig tiltalt af den mulighed og vi bestemmer os for at forsøge at finde noget på havnen i Fort William. Med den ekstra mulighed lige at smutte ind til gondolen og spørge om de har fundet Stinas kreditkort. 

Det har de ikke, og havnen er heller ikke nogen mulighed. Hele strækningen sydpå langs fjorden er omhyggeligt beskyttet mod parkerende turister. Så vi bestemmer os for at tage til det hyggelige sted under broen i Creanan, som vi kender fra udturen (dag 4). Så kan vi jo se om vi finder noget bedre på vejen dertil. Færgehavnen i Corran giver heller ikke noget (udover en madpause til tilberedning af lammekoteletterne fra Grantown.)

Videre noterer Stina kombinationen af både for svaj og en lille sidevej og for enden af den er der den skønneste lille havn, hvor vi møver os ind med lidt hjælp fra en af gæstesejlerne. Et par som vi senere får en hyggelig snak med under en molevandring. Her er ubeskriveligt smukt med solnedgang på bjergene på den modsatte side af fjorden.

16 Søndag den 28. juli. Linnhe Marina - Callander, Keltie Bridge

De øverste af andfaldene Bracking Falls set fra en bro. Man kan se mit gæstfri selskab sidde midt i det hele

Vi tager tidligt af sted, fordi vi er lidt i vejen. Det har vi selv indset, men får det også høfligt antydet af en distingveret herre med russiske aner. Han har aldrig været i Danmark, men hans tipoldefader var generalguvernør i Finland, indtil revolutionen.

Så morgenmaden tages under broen, hvor vi får selskab af et par tyskere, far og datter, som er på udkig efter sæler og sandelig finder nogle som ligger og dvasker på en lille ø. Der kommer også et lokalt par, midaldrende, som skal dykke.

Jeg foreslår at dagens tema bliver vandfald. I Crianlarich er vi pludslig fanget på en tankstation med millioner motorcyklister. Vi benytter lejligheden til at fylde på. Næste fælde er en parkeringsplads ved et offentligt toilet, der er nemlig en familie der er lige ved at frigive en plads, men da lige ved har varet et kvarter opgiver vi og tager på restauranten i et hotel, hvor vi kan bruge deres parkeringsplads. Og vi får et dejligt glas juice og ro og professionel betjening.

Første vandfald er ved Dochart, The Falls of Dochart Inn. På de sidste kilometer dertil laver vi (jeg) en skrækkelig misbedømning og foreslår (lokket af Google Maps) en parallelvej til hovedvejen. Den er sat til at vare ti minutter mere, men det bliver mindst en halv time ekstra af en ret tvivlsom meget bumpet vej, der får bilen til at ryste. Det giver meget dårlig stemning i bussen.

Den letter lidt over et par øl på kroen, som har givet navn til faldene; de er meget besøgte og fine, men ikke ekstraordinære. Men hyggelig snak med de andre krogæster.

Næste fald er Falls of Leny. Vi finder ind til parkeringspladsen, men vurderer at gåturen er for lang til at fortjene fornøjelsen. Så de bliver opgivet, det samme gør det sidste fald, Bracking Falls. Og det kommer frem, at det mest er mig der er optaget af vandfald, som ikke siger Stina så meget. Og det efter et langt samliv med utællelige vandfald.

Campingpladsen Keltie Bridge er upåklagelig. Der er endda mulighed for gennem en låge yderst ude at få en gå/løbetur. 

Det kan jeg godt bruge, endda da det af Fatters beskrivelse fører op til nogle vandfald. 

Så bare afsted. Opad bakke i godt tempo. Det viser sig at det er toppen af Bracking Falls, som er helt formidabel. Det kaster sig nedover i den ene tre meter høje kaskade efter den anden. Jeg får øje på en klippe midt i faldet, der vil give et godt kik, klavrer derned og bydes velkommen af et selskab på to unge (smukke) piger og en gut. De er ved at grille burgers og jeg bliver budt på. Det er lokale folk som ofte kommer her og bekræfter at det er et enestående sted. Vi sidder og snakker en halv times tid.

Det var nok turens topoplevelse for mig.

17 Mandag den 29. juli.  Callander, Keltie Bridge-The Kelties

I forgrunden de tre meter høje 1:10 modeller af de 30 meter høje originaler. Modellerne kom første og tjente til digitaliserin

Det er stadig fint at være ved The Kelpies og det er perfekt for at gøre vognen klar til aflevering.

Vi er fremme allerede ved middagstid og må holde i lang kø for at komme ind på parkeringspladsen. Alle skal se the Kelpies idag.

Vi tager en tidlig aftensmad, et par ret ringe hotdogs fra en af boderne ved hestene.

Ved siden af os parkerer en meget specielt indrettet husbil. Mand og kone som er meget svære begge to bruger en halv time på at greje om, flytte ting fra køkken og soverum ind i førerkabinen. Der er orden og systematik i det. Hun er meget svær, og sidder resten af dagen på sin stol uden for døren, som åbner ind til alle herlighederne, krukker og køkkenudstyr hænger sirligt på kroge sammen med rejseplaketter. En dukke med girafhoved. Der er en højtplaceret plade som rummer deres seng, hvor manden har lagt sit kæmpe korpus. Jeg får en snak med dem. Charm og Ian. Han har selv indrettet vognen som han også skal bruge som firmabil. Vi undrer os lidt over hvordan de kommer to op på den højt beliggende sovebriks. De forklarer at de kan åbne bagdøren, så de kan komme ind fra hver sin side. De er enige i at det havde givet meget tummel hvis de skulle flytte deres korpusser henover hinanden. De ligger på tværs af længderetningen. De kommer her regelmæssigt, de elsker The Kelpies og kan fortælle om mytologien bag dem og om arrangementer i forbindelse med dem.

Vi har allerede godt gang i oprydningen med en første pakning af kufferter og tasker. Og opvask og stuvning af grej og rengøring.

18 Tirsdag den 30. juli. The Kelties - Taarbæk

Vi skal aflevere kl 11. Men allerede kl 9 er vi klar til at køre.  

Påfyldning af diesel og aflevering går glat. vi ser også den type vi skal leje næste gang, Road House Elisio. 

Vi har overskud nok til at gå til nærmeste jernbanestation og tage tog og sporvogn til lufthavnen.

Vi undgår med nød og næppe den store katastrofe. Vi får besked på at skifte vogn og anbringe vores bagage i reolerne. Under den manøvre stiller jeg Stinas sæk med alt, mobil, pas, kørekort osv, fra mig. Så skal der også lige løses nye billetter og jeg glemmer sækken, da vi forlader sporvognen. Stina opdager det med det samme, jeg går tilbage i vognen uden at finde noget. Så får hun stoppet afgangen og jeg drøner igennem det hele, og puha. Det var tæt på.

Vi er for tidligt på den, modtagedisken er ikke klar og vi må finde en lille bar i departure området.

Ellers går alt fint. Der er endda uden særlig lang ventetid en 388 til at køre os hjem til døren, hvor der venter os den sædvanlige overdådige tak for lån af huset fra Erik og Lissen. Da vi går i seng er familien endnu ikke kommet hjem efter deres anstrengende tur med mellemlanding i Frankfurt.

Gang/løb

Bestigningen af Cairngorm