Lige en reminder (og nu med klokkeslet). Så behøver I ikke at gennemsøge jeres post ugevis bagud, hvis I lige vil tjekke detaljerne.
Om sangerfesten den 17. januar kl 14 (fjorten).
Det bliver som det plejer,
Alle medbringer en ret til buffeten, og drikkelse herunder kaffe/the til eget forbrug.
I skal også komme med service og bestik til jer selv. I skal bare huske at tage det med jer når I går, meget gerne også tomme flasker.
Der er selvfølgelig mulighed for at benytte vores ovne til luning af retter.
Vi sørger for brød og smørelse og stoleplads til alle.
Sangbogen er digital, klar til mobil eller tablet. I kan på forhånd sikre jer at I nemt kan komme til den. Web adressen er
https://imagimatica.dk/sangbog/
I kan altså øve jer. For enkelte af numrene findes der link til en live udgave.
Vi gør hvad vi kan for at sørge for at der vil være passende akkompagnement til nogle af sangene. De fleste kan vi jo også bare synge deruda.
Hvis I har overskud af humør så tag det endelig med.
I kan måske varme op ved at se billeder fra de forgangne sangdage, helt tilbage til den første i 2012.
Det rummer mange minder.
I kan finde billederne på web adressen https://flic.kr/s/aHskpC56VK
eller ved at klikke på billedet herunder
Det bliver skønt at mødes med jer,
Anders og Stina