Fra den 29 oktober til den 12 november, 2024 er vi på en tur til Angostura for at indrette det nye fine lille hus hos Trine og Victoria.

Udover at arbejde på huset skal vi også nyde landskab og klima. Klimaet bød på nogle overraskelser. Der var katastofal regn og oversvømmelse i Spanien, også på vores lille sted kom der vildt meget regn.

Men jeg starter med

Geografien.

Angostura er en række af huse og gårde, en snes stykker, som ligger langs en vej oppe ad en skrænt, som ligger øst for floden Barbate, som her når sin sidste strækning mod havet gennem en helt flad og bred flodseng, som udgør et marskområde, altså skiften mellem at der er knastørt og helt oversvømmet. Denne sidste strækning er ca 10 km lang i fugleflugt, men floden slynger sig i store bugter inden den løber ud i havet ved byen Barbate. Hele flodbassinet er fredet område, et naturreservat med et rigt fugleliv, storke, sølvhejrer mm.  På østsiden af sletten tårner sig en 200 meter høj bakke, på hvis top den hvide by Vejer de la Frontera troner.

Denne enestående smukke by i den hvide Andalusiske stil ligger i provinsen Cadiz, som har Atlanten som sin kyst og er den sydligste spanske provins, en af de otte provinser som regionen Andalusia er delt op i.

Det yderste hus på Camino de Angostura er Trines og Victorias. Det ligger på en 20000 kvm stor grund, som de overtog til julen 2022. Da var det bare en tykmuret, mørk fårestald, men et halvt år senere havde de fået den ombygget til et rigtig dejligt hus med en bitte lille tilbygning på 8 kvm, hvor de havde os indlogeret julen 2023.

På højdekortet kan man se

Vejer, beliggende i 200 meters højde (rød),

den store flade flodseng i ensfarvet blå,

selve floden, Rio Barbate,

Camino Angostura (den røde linje),

Trines og Victorias hus, Rocio (den røde stjerne) og

den 50 meter høje skrænt (lysegrøn), som huset ligger ved foden af.

Det lille hus.

Vi boede, dvs sov, altså i udhuset, der lige havde plads til to senge. Trine og Victoria talte om, at de på sigt ville bygge et lille gæstehus. For at vi kunne nå at få fornøjelse af det tilbød vi at hjælpe med finansieringen, og efter en uges ophold underskrev de en aftale med deres bygmester Antonio om et lille hus på 30 kvm efter en grov skitse med alrum, bad og soveværelse. Vi fik lov til at deltage i design og detaljer. Efter en måned leverede vi tegninger og straks efter gik Antonio i gang med et omfattende terrænarbejde, fordi huset skulle bygges ind i skrænten for ikke at ligge på den oversvømmelsestruede flade. Vi tog os af at bestille døre og vinduer og selve byggeriet gik i gang i juli. I august, da murene var rejst, var vi til første besigtigelse med godkendelse af installationer og i oktober var huset færdigt. Nu kan vi sove i huset og vi er i gang med at installere køkkenet. IKEA! Det hele lever fuldt op til vores forventninger. Der er bekvemt fire sovepladser og en vidunderlig overdækket terrasse. Det ligger for foden af en 50 meter høj skrænt, der skærmer for barske østenvinde.

Vi har nu siden onsdag været i gang med køkkenet, forenede kræfter. I dag bliver vi måske færdige. Vasken er snart klar til installation.

Vejen til Vejer.

Vi plejer at tage fly (direkte) til Malaga, små fire timer, og leje bil der. Derfra er der 196 km, det meste på motorvej, godt og vel to timers kørsel. Gode pausemuligheder, især ved Tarifa, som er det sydligste punkt i Spanien med 14 km over Gibraltar Strædet til Afrika.

Andre muligheder er fly til Sevilla med mellemlanding i Barcelona og afhentning der, en afstand på 168 km. Det skal vi prøve i december.

Denne gang havde vi afgang 11.25 med Norwegian og turen til lufthavnen forløb dels efter planen, dels uden problemer med at mosle med bagagen, en kuffert og en cykel. En kaffe hos de skaldede tjenere. Jeg spurgte hvor mange af dem var skaldede og det var de alle syv, og de påstod at jeg opfyldte kriteriet for ansættelse. Her fik vi beskeden om at afgangen var forsinket til 11.50, hvad vi tog helt roligt, for sådan er det jo altid. Først da vi sad i flyet fik vi at vide, at der var tale om ”emergency flight”, idet det fly vi egentlig skulle have været med skulle være kommet fra Malaga, men var aflyst på grund af alt for meget regn og storm der. Så der var indsat erstatningsfly og indkaldt erstatnings mandskab og der var indskrænkede muligheder for forplejning.

Da vi var omkring Madrid fik vi ordre om at spænde sikkerhedsbælterne og advaret om kraftig turbulens. En ældre trængende herre måtte tvinges til at sætte sig. Desuden ville vi tage en omvej på grund af vejrsituationen i Malaga. Den også ganske kraftig men vi landede fint om end forsinket, blev planmæssigt hentet af biludlejningen og kørt til deres kontor. Og så afsted. Alting gik stadig helt glat og vi priste os lykkelige. Vi vidste intet og mærkede intet til den forfærdelige vejrsituation i resten af Spanien, kun lidt regn og ellers solskin.  

Hvis du gerne vil blive i illusionen om uafbrudt held bedes du springe de næste ti linier over.

På motorvejen ved Marbella skal man vælge mellem betalingsmotorvejen AP7, lige ud, og den gamle hovedvej A7, afkørsel til højre. Vi ville lige ud, men røg alligevel på afkørslen til højre. Her var der meget langsom trafik, så vi bestemte os for at finde tilbage og prøve igen. Det var i sig selv meget udfordrende, men lykkedes, bortset at vi røg af den samme fejlagtige højreafkørsel. Nu måtte vi tage konsekvensen og køre videre i sneglefart. Så var der pludselig afvisning til hovedvejen, og den tog vi selvom den ikke var anbefalet af Google Maps. Og her gik det bare i stå. Og vi havde indstillet os på at vi havde været alt for heldige hele dagen og at det nu var brugt helt op.

Men det gled pludselig igen. En times forsinkelse må man jo altid være forberedt på og klokken var da også kun ni, da vi var fremme og blev varmt modtaget.  Første punkt var inspektion af det nye hus.

Her er et interaktivt link (klik) til et Google Maps kort af vores flyvetur og køretur.

Og her er et   kort over køreturen