Årsskiftet 24/25

Dette er en hilsen til alle og enhver i anledning af overgangen til 2025. Alle og enhver er familie, venner, kollegaer, bekendte og alle der optræder på diverse e-mail lister.

Blandt mange glædelige, spændende, dramatiske og oprivende begivenheder i årets løb har vores nye lille hus i Spanien været et gennemgående punkt, der har bragt spænding og glæde.

Det er Trine og Victoria, som har fået ideen om at bygge en lille hus på deres kæmpegrund, som de kan bruge til deres gæster - først og fremmest os. For at få det op at stå hurtigst muligt og inden for vores levetid har vi tilbudt at financiere byggeriet. Det kom til at gå rigtig hurtigt. Processen startede i januar (2024), da vi besøgte dem. Der blev straks skrevet kontrakt med bygmester Antonio om færdiggørelse inden oktober. Vi fik lov til at deltage i planlægning, tegninger og inventar og der har været en intens elektronisk trafik mellem Spanien (Cadiz og Formentera) og Taarbæk med fjerndistance styring af byggeriet. I August var vi på en sidste inspektion for at få endelig styr på el- og vandinstallationer. I november var det indretningen af køkken og møblering der kaldte på os. Her til jul og nytår kan vi bare nyde livet. Sol på terassen, ture på stranden og byliv i Vejer, den andalusiske hvide by som ligger smukt, højt på toppen lige over for huset.

Altsammen behagelige udfordringer. Til forskel fra der hjemme i Taarbæk med den vandskade vi var udsat for, da der sprang et vandrør hos vores nabo, som vi deler mur med. Rummene i underetagen, hvor vi sover og har skabe var ubrugelige fra april til september, alle vores egendele, inklusive tøj og værktøj, var pakket i 30 flyttekasser; alle skabe var tømt og kasserede. Forsikringsselskabet var ikke til meget opmuntring, tværtimod. Hvor de skulle have hjulpet, var de mere til besvær og frustrationer. Vi nåede heldigvis at komme i orden til firsårsdagen i oktober. Håndværkerne var søde og flinke, men derudover ikke noget at snakke om.

Vores andre engagementer med håndværkere var heldigvis langt heldigere. Her var familien da også involveret. I efterårsferien i Lilladal, vores lille hus i Sverige, sammen med Rikke og Troels og de yngste stod den på udskiftning af en stor del af loftinddækningen for at ryde op efter skaderne fra en indtrængt mår med familie.

Også Lydia krævede en kyndig håndvirkerindsats, motoren skulle skiftes, og her var fætter Jonas tovholder. Han skaffede og installerede, og holdt hende smukt i stand hele sæsonen, inklusive julelys med tidsstyring. Det er en lykke for os, at han og hans piger er så glad for hende, så vi er godt tilfredse, når de bruger den, så meget som de vil.

For os selv blev det til en uge Øresund rundt i Lydia, til alle de gode spisesteder i havnene med spindende motor og trimmede sejl.

Sommeturen var også sammen med Rikke og Troels og deres "små". Skotland rundt i Camper Van, en California som forrige år i Bretagne, med typisk skotsk vejr og mange gode oplevelser.

I maj fik vi beskeden om at Frida, Trines og Victorias hund, var kommet forfærdeligt til skade. Det var midt i deres højsæson, så vi smed hvad vi havde i hænderne, bådklargøring og vandskadebesvær, og tog samme aften fly til Formentera, hvor der var god brug for os. I løbet af året er hun kommet sig så fint - inklusive amputation af det ene forben - at hun næsten er den gamle Frida. Men det har taget på kræfterne, både hendes og pigernes. Hun kan stadig spurte med på Anders ture, næsten som i gamle dage.

Af mere familiemæssigt bemærkelsesværdige ting kan det nævnes at Gitte har udgivet en lille bog om insekters afhængighed af det rigtige planteliv. "Den seksplettede køllesværmer". Og så har Camille fundet sig en profession og er blevet optaget på Skovskolen for at læse til arborist, sådan en som ved alt om hvordan træer skal behandles.

Trods vandskaderne lykkedes det at lægge hus til tre gevaldige runde fødselsdage, Gitte 40, Pia 75 og Anders 80.

Anders blev i den grad forkælet med gaver, at vi slet ikke endnu har kunnet spise/drikke/læse/opleve os igennem. Han vil godt fremhæve gaven fra Stina - en koncert med Pink Floyd musik. En totalt formidabel oplevelse.

Og mange skønne runde fødselsdage hos vennerne er det også blevet til, og tak for det.

Vi har haft fine oplevelser med alle vores forskellige vennegrupper.

Stina har haft travlt med sine grupper af gamle skolekammerater, gamle kolleger, gamle Svanholmpiger, gamle veninder og motionspiger. I skulle se hendes kalender!

Anders kommer stadigvæk ind i mellem på RUC og ser også i anden sammenhæng gamle kollegaer.

I vores alder må vi jo også tage med, at nogen falder fra, og det er så tungt hver gang, også i året som er gået.

Vi prøver stadig at holde os i god fysisk form, og det går rimeligt. Vi kæmper lidt med den mentale friskhed, men er gode til at minde hinanden om at lidt glemsomhed, altså det der med pludseligt ikke at kunne huske hvad ting og personer hedder, blot er en ganske almindelig og ikke særlig belastende konsekvens af tidens gang. Vi kommer jo også altid i tanke om det lidt senere. Vi har forstået af mange af jer på vores alder også kender fornemmelsen.

Til sidst takker vi for de mange spændende årsberetninger, som I har sendt os. De er blevet læst med interesse.

Så godt nytår til jer alle sammen fra Anders og Stina