Jeg har altid været glad for børnenes og børnebørnenes glæde ved Kim Larsens sange, og har skrålet med. Og han hører jo med til enhver sanglejlighed. Lille du er sangbar (nu får vi se, hvordan vi klarer de små finter, der dog er). Og teksten, ja hvad skal man sige? Nu kan I jo tænke over den, hvad er det egentlig for en person der fortæller. Den er fra 1976.
Jeg kom til verden på 5. sal
Min far var tosset, min mor var normal
Men da de kørte ham væk, sagde mo'ar til mig
Wau-au-au
Hvad gør vi nu, lille du?
Jeg gik i skole i mange år
Røg på fabrik og fik mavesår
Og så en dag sparked bossen mig ud
Wau-au-au
Hvad gør man så, lille du?
Og tiden gik og jeg gik med
Jeg fløj af sted fra sted til sted
Og gadens løse fugle de fløjted' og sang
Wau-au-au
Hvor skal vi hen, lille du?
Men så en dag gik jeg op til ministeren og sagde
Du der, få lige fødderne ned, og ta' hatten af
Mand kan du ikke se at det hele er ved at gå fuldstændig agurk
Så hvad gør vi nu, din gamle skurk?
Men han grinte bare og sagde
Dig, du kan sgu gå fanden i vold.
Så det gør vi nu, lille du.
Ja vi gør.